Klimaminister er skuffet over Polens klimakonference


    – En sand gyser, sådan kalder klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) forhandlingerne om en ny global klimaaftale i Warszawa.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    De 190 deltagende lande er enige om en køreplan frem mod det FN-topmøde i Paris i 2015, hvor den endelige aftale skal indgås.

    LÆS OGSÅ: COP15: Politi og demonstranter i tumult ved Forum
    På klimakonferencen er man blevet enige om, at landene skal indrapportere deres målsætninger for reduktionen af udslip af drivhusgasser.

    LÆS OGSÅ: COP15: Politi og demonstranter i tumult ved Forum
    I det endelige dokument har landene dog ændret ordet “forpligtelser” for et vist niveau for udledning af drivhusgasser til ordet “bidrag”. Og det er en skuffelse.

    – Vi kom for at få en køreplan frem mod Paris om to år. Det er ikke en prangende køreplan, vi kunne godt tænke os mere kontante løfter. Jeg må sige lige ud, at jeg er skuffet over rigtig mange af de store udledere i verden.

    – Det hårde på denne COP er, at det har været så meget padlen baglæns, siger Martin Lidegaard til Ritzau.

    Spørgsmål: Hvilke lande drejer det sig om?

    – Jeg er ikke ude i det store blame game (skyldbebrejdelse red.), men det er indlysende, at de rigtig store udledere og vækstøkonomier har været dem, der har stået på bremsen, siger han.

    Afdelingschef Charlotte Søndergren fra Dansk Energi kalder forhandlingerne “et skridt frem og to tilbage”.

    – Kina og Indien har ikke spillet konstruktivt med. Vi må håbe for klodens klima, at det ændrer sig i løbet af de næste to år frem mod den afgørende klimakonference i Paris, siger Charlotte Søndergren.

    Martin Lidegaard erklærer sig dog enig i, at det kan gå hurtigere med forhandlingerne.

    – Det er aldrig godt nok, det er kompromis på kompromis. Jeg bliver altid frustreret over, at det ikke kan gå hurtigere med forhandlingerne, fordi det er så indlysende vigtigt at handle, siger han.

    /ritzau/