64-årig fængslet for at knivstikke kæreste


    En 64-årig mand er ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus blevet fængslet i fire uger, efter at han fredag aften stak sin kæreste i maven med en kniv i deres lejlighed i det nordlige Aarhus.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    – Der er tale om husspektakler, der udvikler sig og ender med, at han stikker hende med en køkkenkniv, fortæller Tommy Byrial Jørgensen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til Ritzau.

    – Efter knivstikkeriet ringer manden selv til 112, fortsætter han.

    Den 49-årige kvinde er lørdag udenfor livsfare.

    I grundlovsforhøret erkendte den 64-årige mand sig skyldig, og han kærede ikke fængslingen til landsretten.

    /ritzau/