Danse-dommer efter Allans exit: Glædeligt


    Det har ikke skortet på verbale ydmygelser fra de fire dansedommere, der uge efter uge har givet den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen bundpoint i Vild med dans.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Fredag aften røg den meget omtalte fodboldlegende ud af showet, og glippede derfor chancen for en finaleplads, og det mener dommer Jens Werner var det helt rigtige udfald.

    LÆS OGSÅ: Vild med Dans – Allan afviser ikke at medvirke i All Stars
    – Dansemæssigt kommer det ikke bag på mig, at han ryger ud, men rent afstemningsmæssigt gør det.

    – De mange sidste fredage er Allan og Sofie gået videre i programmet uden overhovedet at være i omdans, så det er som om, man havde vænnet sig lidt til tanken om, at de også skulle i finalen, siger Jens Werner.

    LÆS OGSÅ: Allan Simonsen er ude af Vild med dans
    Han lægger ikke skjul på, at han gerne havde set, at Allan Simonsen var røget for længst.

    – Vi dommere har jo hele tiden via vores karakterer og kommentarer givet udtryk for, at vi synes, at de rigtige dansere skulle videre, men seerne har så synes noget andet ind til i aften.

    – Det er en glædelig overraskelse, uden at skulle forklejne Allan og Sofie, for det har ikke noget med dem at gøre, men det er den rigtige finale, siger dommeren.

    Finalen bliver danset fredag den 29. november.

    Newspaq