Landbetjent fik pakke med fem kilo rent sprængstof


    Det var ikke en sædvanlig pakkepost, der stod foran døren hos landbetjenten i Tinglev.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Her var en kasse med 11,2 kilo ulovligt fyrværkeri svarende til fem kilo rent sprængstof blevet placeret torsdag eftermiddag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    LÆS OGSÅ: Politiet udsat for Woodoo
    Fyrværkeriet var så ustabilt og af så dårlig kvalitet, at det kunne være eksploderet når som helst med voldsom kraft. Derfor har alle, der har håndteret fyrværkeriet undervejs, været i fare.

    LÆS OGSÅ: Skyderi foran politistation
    På kassen kunne det ses, at pakken med det farlige fyrværkeri var sendt fra Polen med et pakke-firma.

    Ammunitionstjenesten sørgede for, at området omkring landbetjentens kontor blev afspærret, så kassen sikkert kunne fjernes og bringes til Haderslev Kaserne, hvor den bliver sprængt fredag.

    Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer nu til, at danskere ikke lader sig friste til at købe ulovligt fyrværkeri på internettet.

    /ritzau/