LA nægter nederlag: Kræver omtælling


    Liberal Alliances spidskandidat i Frederikshavn Kommune Peter Laigaard kræver omtælling af stemmerne i kommunen. Det oplyser han til DR Nordjylland.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Peter Laigaard har torsdag anmodet valgbestyrelsen i kommunen om omtælling.

    – Det er ganske få stemmer, der gør, at vi eventuelt kommer ind, og jeg synes, at vi skylder dem, der har stemt på os, at vi får fjernet enhver tvivl, siger Peter Laigaard.

    Hans anmodning kommer, efter at der også i Aalborg Kommune er blevet krævet omtælling. Også andre steder i landet kræver politikere at få talt stemmerne igen.

    – Set i lyset af, at der rundt omkring i landet er tvivl om, hvornår en stemme er gyldig eller ugyldig, og at man flere steder er gået i gang med at omtælle og fintælle, så synes jeg også, at vi skal gøre det i Frederikshavn, siger han.

    Peter Laigaard fik 627 personlige stemmer men kom ikke ind i byrådet.