Skyldig: Plejefar misbrugte plejebarn


    En 64-årig tidligere forstander for et opholdssted ved Skanderborg og plejefar er torsdag kendt skyldig i seksuelt misbrug af et plejebarn – fra hun var 10 år gammel – i en ankesag ved Vestre Landsret.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Landsretten mener derfor, at den 64-årige har haft samleje med pigen fra september 2002 og frem til 2005. Samlejerne fandt sted på opholdsstedet og på et feriecenter. Samtidig har de været i bad sammen og haft oralsex.

    LÆS OGSÅ: Sexforbryder indrømmer overgreb på børn
    Den 64-årige mand er derimod frifundet for seksuelle overgreb på fire andre børn.

    LÆS OGSÅ: Sexkrænker på Facebook efter overgreb: ‘I’m back’.
    Der forventes strafudmåling senere torsdag.

    Manden blev 2. maj af et nævningeting ved Retten i Horsens kendt skyldig i samleje og andre former for seksuelt misbrug af to mindreårige piger, som han havde i sin varetægt, da han var forstander på opholdsstedet.

    I byretten blev den 64-årige tidligere forstander idømt seks års fængsel for overgreb på to af de fem børn.

    Ud over fængsel straffede byretten også den 64-årige ved at frakendte ham retten til at beskæftige sig med børn og unge, både professionelt og i fritiden. Desuden blev ham dømt til at betale de to piger erstatning på i alt 225.000 kroner.

    Manden drev det socialpædagogiske opholdssted i omkring 20 år. Børnene på institutionen har oplevet omsorgssvigt i deres liv, og nogle af dem har endda tidligere oplevet seksuelle krænkelser.

    Forstanderens misbrug har ifølge anklageskriftet stået på fra 1998 til 2010. Institutionen blev lukket i oktober 2010.

    Sagen begyndte at rulle, da en i dag 21-årig pige i 2009 meldte den tidligere institutionsleder til politiet.

    Manden har under hele sagen nægtet sig skyldig i tiltalerne på nær ét af punkterne. Det handler om ulovlig våbenbesiddelse, som han både i by- og landsretten blev fundet skyldig i.

    /ritzau/