Den fremstrakte hånd til de ledige, der mærker konsekvenserne af den halverede dagpengeperiode, er svær at få øje på.
En ny analyse, som fagforbundet 3F har udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, viser, at de ledige stort set ingen ekstra uddannelse får sammenlignet med tidligere.
Det skriver Ugebrevet A4.
Tallene viser, at hvor de ledige tidligere brugte otte procent af deres tid på aktivering, er hjælpen i dag kun steget til ni procent.
3F-formand Per Christensen fælder en hård dom over kommunerne.
– Det var en halv reform, da man i 2010 halverede dagpengeperioden. Og det er især kommunernes skyld, at beskæftigelsesindsatsen trods den kortere periode ikke er blevet lagt om. I stedet for en øget indsats har kommunerne kun fokus på at slippe så billigt som muligt om ved det, siger han til A4.
Hans synspunkt bliver bakket op af Thomas Bredgaard, der er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
– Reformen af dagpengene i 2010 burde have været fulgt op af en reform af hele indsatsen for ledige. Eksempelvis kunne man have fremrykket og intensiveret indsatsen. Men bortset fra nogle mindre justeringer og akutpakkerne (indsat for langtidsledige på nippet til at miste dagpengene, red.) har man ikke gjort noget ekstra for de dagpengeforsikrede, siger han.
Beskæftigelsesministeriets tal viser, at de ledige i gennemsnit kun bruger 1,7 uge på eksempelvis HF- eller AMU-kurser ud af hele 104 uger, efter de blev arbejdsløse.
Det vækker bekymrede panderynker i 3F. Især bliver mange ufaglærte sendt i virksomhedspraktik i stedet for at komme på uddannelse.
– Vores mange ufaglærte medlemmer har trukket meget lidt på uddannelseskontoen, og de burde stå forrest, når der bevilges uddannelse, mener Per Christensen.
Han foreslår regeringen at sikre alle ledige retten til en uddannelsesplan, når arbejdet med en reform af beskæftigelsesindsatsen går i gang til næste år.
– Det vil lægge et moderat pres på jobcentrene for at bevilge relevant uddannelse – og på den ledige for at komme i gang. Med en uddannelsesplan vil uddannelse som aktivering stå og blinke som en oplagt mulighed for både jobcentre, a-kasser og den ledige, siger han.
Det forslag vækker genklang hos Enhedslisten og Socialdemokraterne. Og førstnævnte parti går gerne endnu længere end at sikre de ledige retten til uddannelse.
– Vi vil gerne udstyre de ledige med rettigheder, så de fra første færd kan stille krav om at komme i uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud – alt efter hvad der giver bedst mening for dem. Og når det gælder uddannelse, skal i hvert fald de ufaglærte have tilbud om ubegrænset uddannelse i hele deres dagpengeperiode – altså i to år, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.
I den anden ende af det politiske spektrum vender Liberal Alliance umiddelbart tommelfingeren nedad. Her siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, at uddannelse langt fra altid fører til beskæftigelse.
– Hvis det står til os, skal ledige kun have bevilget uddannelse, hvis det er betingelsen for at få et konkret job, eller hvis der er høj sandsynlighed for, at netop det kursus kan føre til arbejde, siger han.
Newspaq
