Arkivfoto
I flere år stod Danske Banks skandaliserede estiske filial for en uforholdsmæssig stor del af koncernens overskud.
Det skriver Finans.
Indtjeningen i den lille afdeling var så høj i forhold til resten af koncernen, at det burde have fået alarmklokkerne til at ringe på direktionsgangen, mener eksperter.
I 2008 skabte filialen i Estland 9,9 procent af hele Danske Bank-koncernens resultat før skat. I 2011 toppede niveauet med 10,7 procent.
Det betyder, at 450 millioner kroner af koncernens overskud før skat på 4,2 milliarder kroner stammede fra Estland det år.
Det fremgår af Danske Banks hvidvaskrapport, som blev offentliggjort onsdag.
– Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe. Hvis det er rigtigt, skriger det til himlen, at man ikke har haft mere fokus på det, siger hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra rådgivningsvirksomheden Revisorjura til Finans.
Professor i eksternt regnskab og studieleder på revisorkandidatstudiet på Aarhus Universitet Frank Thinggaard kan heller ikke forstå, at det ikke har fået Danske Banks ledelse til at reagere.
– Hvis 10,7 procent af den samlede koncernindtjening stammer fra en lille enhed i banken, bør ledelsen da spørge sig selv om, hvordan det lige kan være, at den gør det så godt, siger han.
På onsdagens pressemøde sagde Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, at indtjeningen fra filialen i Estland kun udgjorde få procent af koncernens samlede overskud.
Men det var et gennemsnit for perioden 2007-2015, som undersøgelsen fokuserer på.
– At sige, at det er 0,5 procent af balancen er næsten manipulerende. Det er i hvert fald den forkerte måde at se den estiske filial på, hvis den står for så stor en del af koncernens indtjening – så er det jo en væsentlig spiller og ikke bare et lillebitte hjørne af koncernen, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til Finans.
/ritzau/
