Arkivfoto
Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen har mistet troen på, at det private erhvervsliv kan regulere sig selv, når det kommer til aflønningen af topdirektører.
Derfor foreslår partiet en stribe tiltag, der skal begrænse, hvad en topdirektør kan sætte i banken.
– Det står klart, at der er kommet en grådighed og en ubalance i dele af vores samfund og erhvervsliv. Vi ser, at de ikke regulerer sig selv, så nu må vi gøre det.
– For mig handler det om ret og rimelighed. Det prikker til balancen i samfundet, når vi ser eksempler på bonusser, der stikker helt af, siger Mette Frederiksen.
Store bonusser, som dem Henrik Poulsen i Ørsted og Bo Nilsson i Nets har modtaget, bliver allerede kritiseret af aktionærerne.
Og cheflønninger i det hele taget er allerede et tema på mange generalforsamlinger. Men det er ikke nok, mener Mette Frederiksen.
– Der er heldigvis stemmer i erhvervslivet, der advarer mod, at lønnen stikker helt af.
– Men man har ikke været god nok til at løse opgaven, så nu synes jeg, vi må gribe ind politisk, siger partiformanden.
De voldsomme stigninger i topchefers lønninger – der startede i USA i midten af halvfemserne – blev ironisk nok udløst af netop et indgreb mod cheflønninger fra daværende præsident Bill Clinton.
Han indførte en grænse på en million dollar for, hvad selskaber kunne trække fra i chefløn før beskatning. Loven undlod dog at knytte samme krav til aktiebaseret aflønning.
Herefter eksploderede andelen af chefløn, der er knyttet til aktieprogrammer.
Samtidigt eksploderede den gennemsnitlige løn til topchefer for de største, børsnoterede selskaber fra omkring fire millioner dollar i 1992 til 19 millioner dollar i 2000 ifølge Planet Money.
– Derfor foreslår vi både, at firmaer skal beskattes af høje lønninger og at der sættes en grænse for, hvor stor en andel af lønnen, der må være variabel.
– Det er netop for at sikre, at man ikke bare flytter lønnen fra et sted til et andet, siger Mette Frederiksen.
Partiet foreslår blandt andet, at chefløn over 10 millioner kroner ikke længere må udgiftsføres før skat hos selskaber samt at maksimalt 20 procent af lønnen må være variabel.
De største danske selskaber er dog globale, og i jagten på de største talenter globalt ligger lønningerne langt over 10 millioner kroner.
Kåre Schultz, der blev hentet til israelske Teva fra danske Lundbeck, får eksempelvis en potentiel årsløn på 77 millioner kroner.
Ifølge CNBC var gennemsnitslønnen for direktører i de største amerikanske virksomheder 15,6 millioner dollar – 99,6 millioner kroner – sidste år.
– Selv med vores forslag er der rum for, at man kan betale en endog meget høj løn.
– Så jeg er ikke bekymret for, at vi mister talenter, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
