Arkivfoto
Der skal oprettes en ny efterforskningsenhed i Kriminalforsorgen, der skal bekæmpe radikalisering, kriminalitet og uro i fængslerne.
I hvert fald hvis det står til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der denne uge har sendt et lovforslag i høring om oprettelsen af en sådan enhed.
Det skriver Politiken.
Af lovforslaget fremgår det, at den nye specialenhed via aflytninger af besøg, telefonsamtaler og brevvekslinger skal udarbejde “trusselsvurderinger og efterretningsanalyser”.
De ansatte får også ret til at gennemlæse de indsattes mobiltelefoner uden retskendelse. Samtidig skal det være muligt at afskære indsatte fra kommunikation med omverdenen, hvis der er mistanke om radikalisering.
Kritikere ser overvågningsbeføjelserne som alt for vidtgående, skriver Politiken.
Blandt andet lægger lovforslaget op til, at det bliver muligt for efterretningsenheden også at indsamle oplysninger om ikke-dømte personer, som de indsatte er i kontakt med.
Dermed risikerer konen, manden eller besøgsvennen at blive registreret og deres oplysninger videregivet til andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt.
– Det smager af overvågningsstat, hvis man ikke kan besøge en indsat i et fængsel, uden at der foreligger mulighed for, at man blive underkastet efterforskning, siger Anette Storgaard, professor i straffefuldbyrdelsesret på Aarhus Universitet, til Politiken.
Hun bider mærke i, at det vil være tilstrækkeligt at henvise til “ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn” eller “hensyn til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet” for at indlede en overvågning.
– Som lovudkastet er formuleret, er det meget vidtgående. Der er ingen definition af, hvilken persongruppe der skal kunne efterforskes, og hvilken kriminalitet der skal være tale om at forebygge, siger hun.
/ritzau/
