Person fundet druknet i sø i Korsør


En person blev tirsdag eftermiddag blevet fundet druknet i en af søerne i Lovsøanlægget i det centrale Korsør. Politi og redning fik meldingen klokken 17.03 om, at en rollator og muligvis en person lå i vandet. Det viste sig da også at der var en omkommet person i vandet. Anlægget er et meget besøgt anlæg med søer og legeplads i den sydlige del af Korsør. Politiet på stedet betegner det som en ulykkelig hændelse.