Arkivfoto – dykkere leder efter ligdele i Sydhavnen, august 2017.
Fredag er det præcis et år siden, at Madsen og Wall sejlede ud på Øresund i den hjemmebyggede ubåd “UC3 Nautilus”, og i den forbindelse ser nogle af de involverede fagfolk tilbage på det usædvanlige forløb.
Dykkerne var Forsvarets Minørtjeneste var helt tæt på, da historien udfoldede sig.
Det stod med al tydelighed klart, da retssagen mod 47-årige Madsen gik i gang 8. marts i år. På en storskærm i retssalen afspillede specialanklager Jakob Buch-Jepsen som noget af det første en video fra Køge Bugt.
Her kunne man se, hvordan en dykker glider ned i vandet fra en gummibåd. Vandet lukker sig om ham, og han bevæger sig langsomt længere ned i dybet. Han følger et reb, og på bunden dukker noget op.
Det viser sig at være Kim Walls ene arm og hånd.
Selvom dykkerne fra Forsvarets Minørtjeneste har set og oplevet en del, skilte opgaven sig alligevel ud. Det fortæller kaptajnløjtnant Bo Petersen, der er næstkommanderende i enheden.
– Opgaven var unik, fordi hele nationen fulgte med på sidelinjen. Det ændrede ikke på vores fokus på at løse opgaven, men det lå alligevel i baghovedet, at der var utroligt stort fokus på, hvad vi fandt, siger han.
Også eftersøgningens omfang var helt ekstraordinært. I jagten på ligdele og andre genstande, der kunne have betydning for sagen, nåede de cirka 25 dykkere tilsammen at tilbringe 3500 timer – over 145 dage – i vandet.
På trods af de mange timer i vandet, hvoraf langt de fleste ikke gav noget resultat, mistede dykkerne ifølge kaptajnløjtnanten aldrig gejsten.
– Det er en opgave, man løser i den samfundsmæssige tjeneste og i samarbejde med andre myndigheder. Det er en stor motivation, siger han.
En anden motivation lå ifølge ham i, at dykkerne kunne være med til at “bringe alting i orden”, herunder at sagen kunne opklares, og at de efterladte kunne begrave den dræbte.
– Man ved, at hvis vi får løst den her opgave, så bliver de andre ting også bragt i orden, siger han.
