Arkivfoto
6,4 milliarder kroner.
Så meget står landbruget til at tabe på grund af sommerens tørke. Det viser det seneste estimat fra brancheforeningen Landbrug & Fødevarer.
Tidligere har vurderingen lydt på et tab på 4,5 milliarder kroner.
– Vi er over seks milliarder kroner med de høstresultater, der er konstateret nu.
– Der kommer flere høstresultater, så der er en usikkerhed, men hvis det fortsætter med det nuværende vejr, udvikler det sig videre i den forkerte retning, siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
– Høsten slår fejl, vi mangler foder til vores dyr og udsigterne til at kunne så efterafgrøder er ringe.
– Vi er vant til udsving, men denne gang overgår virkeligheden fantasien. Det her, er der ingen, der kunne have forudset eller forberedt sig på, siger han.
Landbrug & Fødevarer har torsdag indkaldt formænd for alle landboforeninger i Danmark til et stormøde om tørken og konsekvenserne.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) deltager også ved mødet, hvor der skal diskuteres løsninger for landbruget.
Allerede inden mødet har han meldt ud, at fristen for etablering af efterafgrøder forlænges fra 20. august til foreløbigt 3. september.
Det sker, fordi efterafgrøderne ikke kan spire i den udtørrede jord, som er kommet i tørken.
Efterafgrøder er et af de virkemidler, som bruges til at mindske kvælstofudvaskningen.
– I forhold til det store økonomiske tab er det her nogle små regeljusteringer, som vi selvfølgelig er glade for, siger Merrild.
Landbrug & Fødevarer har fokus på skatter og afgifter, som danske landmænd betaler, men som kollegerne i udlandet slipper for.
Det kan være ejendomsskatter og afgifter på pesticider.
– I en situation, hvor vi taber så mange penge, burde vi blive ligestillet med vores udenlandske kolleger, siger Merrild.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) siger, at regeringen ser på alle muligheder.
– Skatteministeriet ser på, hvad der er muligt. Man kan ikke lave en en-til-en-sammenligning med, hvad man gør i udlandet. Støttestrukturerne er forskellige fra det ene land til det andet.
– Men vi skal selvfølgelig se på, om der er urimelige konkurrencevilkår for vores landmænd, siger ministeren.
/ritzau/
