38-årig mand sigtet for voldtægt af 25-årig kvinde


Arkivfoto


RANDERS: Østjyllands Politi fik søndag kl. 05.14 en anmeldelse om en voldtægt i området ved Lille Rosengård i Randers C.

Ifølge anmelderen, en 25-årig kvinde, skete voldtægten natten til søndag i forbindelse med, at hun og en 38-årig mand havde mødt hinanden på et diskotek og sammen var gået ud i en baggård.

Herfra har de to registrede personer i sagen forskellige udlægninger af, hvad der er foregået.

Østjyllands Politi har været på stedet i forbindelse med efterforskningen, og den 38-årige mand blev anholdt, sigtet for voldtægt, og er blevet løsladt igen.

Den 38-årige mand er fortsat sigtet i sagen.

Da sagen er under efterforskning, ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere.