Arkivfoto
Københavns Politi har torsdag morgen modtaget en anmeldelse om en voldtægt i Ørstedsparken, der ligger i indre København.
Det oplyser vagtchef Lars Westerweel.
Politiet fik anmeldelsen klokken 07.05 og var torsdag morgen på stedet. Det var i nogen tid spærret af, mens tekniske undersøgelser pågik. Torsdag formiddag har politiet ophævet afspærringen igen.
Vagtchefen kan dog ikke oplyse resultatet af undersøgelserne. Han vil heller ikke fortælle nærmere om, hvem offeret er – hverken alder eller om det er en mand eller kvinde.
– Vi har nogen, som taler med forurettede, siger han.
Politiet har ikke anholdt nogen for voldtægten.
/ritzau/