Arkivfoto
En 82-årig mand fra Birkerød er mistænkt for at have forsøgt at slå sin hustru ihjel med en brevvægt.
Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport.
Manden blev anholdt onsdag formiddag. Han er sigtet for at have slået sin 69-årige kone gentagne gange i hovedet med brevvægten.
Kvinden blev kørt til behandling på Rigshospitalets traumecenter, hvor hun ved en foreløbig undersøgelse blev erklæret uden for livsfare
Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør torsdag formiddag.
Det vides ikke, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
/ritzau/