Arkivfoto
En 15-årig dreng og to drenge på 17 år er i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for voldtægt.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis blev en 14-årig pige en aften i midten af april tvunget ind i et værelse i en etageejendom i Kokkedal.
Her blev hun ifølge sigtelsen voldtaget af den ene dreng, mens en anden af drengene filmede overgrebet og den tredje holdt vagt.
I grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre, nægtede de tre drenge at udtale sig, skriver Frederiksborg Amts Avis.
/ritzau/