Arkivfoto
BRABRAND: Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 10.08 en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej.
Her blev en 21-årig kvindelig cyklist påkørt af en bil ført af en 31-årig mand, som slap uskadt fra ulykken, mens den 21-årige kvinde blev dræbt på stedet.
De pårørende er underrettet.
Ifølge vidner på stedet skete ulykken i forbindelse med, at den 21-årige krydsede vejen. Bilinspektøren skal nu undersøge de nærmere omstændigheder, hvorfor Østjyllands Politi ikke kan oplyse yderligere.