Fire personer er kommet til skade ved brand i København

    Fire personer er onsdag kommet lettere til skade ved en brand på Nyvej på Frederiksberg.

    Det oplyser Københavns Politi.

    – De er blevet lettere forbrændt og er kørt til sygehuset, men de er ikke i livsfare, siger vagtchef Henrik Svejstrup.

    Ifølge Hovedstadens Beredskab har man sendt 10 køretøjer afsted for at bekæmpe branden.

    – Den er opstået i en lejlighed på fjerde sal og har bredt sig til taget, fortæller Henrik Svejstrup.

    Årsagen til branden kendes ikke.

    /ritzau/