Ældre mand anholdt i sag om voldtægt af 17-årig pige


Arkivfoto


Politiet modtog lørdag en anmeldelse om voldtægt begået mod en 17-årig pige i en lejlighed i Nørresundby.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse søndag.

Her fremgår det, at politiet lørdagen igennem har efterforsket sagen.

Det førte lørdag eftermiddag til anholdelse af en 65-årig mand fra Nørresundby.

– Efterforskningen pågår stadig søndag formiddag, og der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør eller løslades efter endt afhøring, oplyser politiet