Drabsforsøg i nat på 43-årig kvinde


GREVE: Politiet søger vidner til et drabsforsøg, der fandt sted natten til fredag på en adresse i Olsbækhave.

En 43-årige kvinde, der bor på stedet, blev udsat for grov vold. En mindreårig datter var ligeledes til stede i huset.

Kvinden er bragt til sygehus, og ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er hun udenfor livsfare.

Politiet har natten igennem undersøgt gerningsstedet, og disse undersøgelser fortsætter fredag.

Gerningsmanden er en mand, der var iført en elefanthue, mørk langærmet trøje, blå jeans.

Gerningsmanden er fortsat på fri fod, og Politiet kender ikke motivet til overfaldet i øjeblikket.

– Vi vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen enten i nat, eller som evt. har en ide om, hvem der kunne stå bag overfaldet. Ring til politiet på 114, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.