Kvinde overfaldet på åben gade


Arkivfoto


AARHUS: 19-årig sigtet for vold efter overfald på Klostertorvet.

En borger anmeldte torsdag aften kl. 19.51, at der var slåskamp mellem to kvinder på Klostertorvet i Aarhus. En patrulje blev sendt til stedet og mødte hurtigt en 37-årig kvinde, der havde synlige skader på kinden.

Hun forklarede, at hun netop var stødt på nogle bekendte, som hun gik hen og hilste på, hvorefter hun blev angrebet bagfra af en kvinde, som hev hende i håret og sparkede hende ned på jorden.

Den formodede gerningsmand, en 19-årig kvinde, var stadig på stedet. Hun blev anholdt og sigtet for vold, hvilket hun erkendte.