58-årig kvinde dræbt i nat: Betjente kæmpede forgæves


LYNGBY: Nordsjællands Politi efterforsker et familiedrab, hvor en 58-årig kvinde i nat blev dræbt i en lejlighed på Rævehøjparken. Patrulje forsøgte forgæves at redde hendes liv.

Nordsjællands Politi oplyser kl. 07.30 at man efterforsker et drab på en 58-kvinde, politiet blev kaldt ud til Rævehøjparken i Lyngby klokken 01.25 i nat, hvor man fandt den hårdt sårede kvinde i et værelse.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Der blev straks iværksat førstehjælp, men kvinden liv stod ikke til at redde selvom en patrulje på stedet gjorde en stor indsats for at redde kvindens liv.

Tre anholdte i sagen
Tre mænd på henholdsvis 30, 21 og 19 år er anholdt i sagen – anholdelserne er ifølge Kriminalmagasinet Politirapportens oplysninger sket i Lundtofteparken, hvor politiet stormede en lejlighed og anholdt en 30-årig formodet gerningsmand til drabet.

Den formodede drabsmand og de øvrige anholdte har en familiemæssig relation til den afdøde kvinde, men kun den 30-årige mand vil blive sigtet for manddrab.

Politiet oplyser kl. 11.00 at de to anholdte mænd på 21 og 19 år begge er blevet løsladt, mens den 30-årige mand fremstilles i et grundlovsforhør kl. 13.00 i Retten i Lyngby.

– Politiets teknikere arbejder fortsat på stedet, ligesom den øvrige efterforskning stadig er i gang. Nordsjællands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger til sagen, lyder det i pressemeddelelsen.