Arkivfoto
Landets biskopper kalder til kamp mod halvtomme kirkegårde. De fleste danskere bliver i dag kremeret, og da urnepladser kun optager et beskedent areal, har kirkerne en massiv overkapacitet på kirkegårdene, skriver Jyllands-Posten.
En af anbefalingerne fra biskopperne er, at man i højere grad end i dag åbner for, at andre religiøse grupper – og ateister – vælger kirkegården som et naturligt sted at begrave deres døde.
Elof Westergaard, der er biskop i Ribe og talsmand for biskopperne i kirkegårdsspørgsmålet, siger, at det handler om indstilling:
– Det handler om indstillingen hos menighedsrådene. Kirkegårdene skal være ligesom børnehaverne og sygehusene, hvor der er plads til alle, og hvor man inkluderer forskellige religioner og livsanskuelser, siger han til Jyllands Posten.
Ifølge kirkeloven har enhver borger i et sogn ret til at blive begravet på den lokale kirkegård.
Men menighedsrådene bør gennemgå deres vedtægter for at se, om der også reelt er fri adgang for alle, mener biskoppen.
I København og Aarhus har man i mange år haft muslimske afsnit på kirkegården. Det har de seneste år bredt sig. Eksempelvis er der nu i Brande i Midtjylland en afdeling, hvor afdøde kan begraves med ansigtet vendt mod Mekka.
Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, tvivler på, at det vil løse overkapaciteten, at man satser mere på multikulturelle kirkegårde.
Han peger på, at der allerede er fri adgang for alle, og han kender ikke til eksempler på vedtægter, der begrænser religiøs mangfoldighed:
– Det er ikke noget, der batter i det store billede. Det kan højest flytte nogle begravelser fra de store byer til lokalområdet, hvor folk har boet, siger han til Jyllands-Posten.
Christian Langballe, Dansk Folkepartis kirkeordfører, kalder biskoppernes oplæg for “noget multi-kulti-pjat”. Kirkegårde er for kristne, muslimer må have deres egne begravelsespladser, mener han, der vil stille spørgsmål til kirkeministeren om sagen:
– Det er kirkegårde med streg under kirke, siger han til avisen.
