Arkivfoto
KØBENHAVN: En enig domsmandsret har i dag fældet dom over den tiltalte Peter ‘raket’ Madsen i Ubådssagen. Dommen lød på fængsel på livstid for drab, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at ubåden blev grundigt rengjort ca. en uge inden den 10. august 2017, og at en praktikant den 10. august 2017 om eftermiddagen kiggede efter, at alt var, som det skulle være i ubåden.
Det lægges til grund, at tiltalte den 8. august 2017 inviterede tre forskellige kvinder på tur i ubåden i weekenden, og at tiltaltes kendskab til to af disse var ganske begrænset, og for så vidt angår den tredje, var der tale om et bekendtskab, hvor der i et stykke tid ikke havde været ret meget kontakt. Samtlige disse tre kvinder meldte afbud den 8. august. Ligeledes den 8. august aftalte tiltalte at mødes med en veninde fredag den 11. august, hvor de skulle på tur i ubåden.
Efter tiltaltes egen forklaring og oplysningerne om hans internetsøgninger m.v. findes det bevist, at tiltalte har udvist interesse for drab og lemlæstelse af mennesker og også har interesseret sig for ”spidning”.
Genstande bevidst placeret i Ubåden
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte på et tidspunkt den 10. august 2017 om eftermiddagen bar en fukssvans med orange håndtag ned i ubåden. Det lægges efter oplysningerne om rengøringen af ubåden og efter tiltaltes forklaring endvidere til grund, at han lagde rørstykkerne og to tilspidsede lange skruetrækkere ned i ubåden på et tidspunkt efter afslutningen af rengøringen og før afsejlingen den 10. august – ifølge tiltalte Peter Madsen muligt den 10. august. Endelig lægges det efter bevisførelsen til grund, at tiltalte på et tidspunkt efter rengøringen af ubåden også har båret en ekstra kedeldragt ned i ubåden.
Retten finder, at tiltalte ikke har givet nogen troværdig forklaring på, hvorfor han anbragte disse effekter i ubåden. Der ses ikke grund til at opbevare rørstykkerne i ubåden, alene fordi de var tænkt at skulle bruges ved dykning efter ting ved ubådens kajplads på et ikke fastlagt tidspunkt. Efter bevisførelsen findes det heller ikke troværdigt, at der i selve ubåden skulle saves i træ. Retten finder det endvidere ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at det var nødvendigt at tilspidse skruetrækkerne for at kunne bruge dem som jordspyd på havbunden.
Det har endvidere indgået i rettens vurdering, at vidnet S har forklaret, at tiltalte den 10. august 2017 til hende havde talt om, at han skulle lære at holde sin mund, fordi han havde svært ved at holde ting for sig selv, og at han sammenlignede det med, at han kunne være mistænkt for et mord på naboens hustru, og at han ikke have pligt til at udtale sig, og at alt hvad han sagde, kunne blive brugt imod ham.
Efter en samlet vurdering af disse forhold finder retten det godtgjort, at tiltalte ved at bringe ovennævnte effekter, som har været anvendt i forbindelse med håndteringen af afdødes lig, til ubåden kort tid inden afsejlingen den 10. august 2017 har truffet forberedelseshandlinger til at begå en forbrydelse i ubåden mod et andet menneskes liv og legeme.
Skiftet forklaring flere gange
Retten lægger dernæst vægt på, at tiltalte har skiftet forklaring flere gange. Retten finder, at tiltalte ikke har givet nogen troværdig forklaring på, hvorfor han i grundlovsforhøret og frem til det tidspunkt, hvor afdødes hoved blev fundet, forklarede, at hun var død af en skade i hovedet, og at han derefter skiftede forklaring til, at hun døde af forgiftning af udstødningsgasser i ubåden. Tiltaltes forklaring om, at han opfattede den første forklaring som mere skånsom for de pårørende, findes ikke troværdig og stemmer ikke overens med, at han efterfølgende valgte at partere liget. Retten lægger vægt på, at tiltalte ændrede forklaring, da man efter fundet af afdødes hoved kunne konstatere, at hun ikke kunne være død som først forklaret af tiltalte.
Retten finder tiltaltes forklaring om, at afdøde døde som følge af forgiftning af udstødningsgasser i ubåden, utroværdig. Retten lægger vægt på, at de sejlede ud uden lanterner, og at det var planen, at afdøde skulle tilbage til sit selskab. Retten har på den baggrund ikke fundet det troværdigt, at de skulle have glemt tiden nede i den kølige ubåd, og at det skulle være grunden til, at ubåden først kom op til overfladen efter mørkets frembrud lige efter kl. 23. Retten har endvidere fundet det utroværdigt, at tiltalte i mørket skulle have lukket lugen til ubåden, mens maskinerne kørte. Retten har også fundet tiltaltes forklaring om hans konstatering af afdødes død og hans reaktion herpå utroværdig. Endelig har retten lagt vægt på, at tiltalte har sendt en sms til sin daværende kone kl. 23.25, hvor han blandt andet skrev, at han var på eventyr med ubåden og havde det godt.
Tiltalte var ikke selvmordstruet
Retten lægger desuden vægt på, at tiltalte nogle timer efter, at afdøde var afgået ved døden, parterede liget og smed det i havet, påsat rørstykker, således at det blev holdt nede mod havbunden. Retten finder det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at parteringen og bortskaffelsen af liget var begrundet i hans sindstilstand. Mailen til hustruen, tiltaltes handlekraftighed med hensyn til at sejle rundt i ubåden og efterfølgende partere liget og smide det over bord samt tiltaltes adfærd, da han blev anholdt, understøtter på ingen måde, at tiltalte skulle have befundet sig i en tilstand, hvor han var selvmordstruet. Retten finder således, at der ikke er givet nogen rimelig forklaring på, at tiltalte udførte denne handling, og retten lægger derfor til grund, at tiltalte parterede liget for at skjule sporene efter den forbrydelse, han havde begået.
Retten lægger derudover vægt på, at der i Køge bugt blev fundet en pose, som indeholdt afdødes sko og noget af hendes tøj, samt blandt andet fire spændstroppedele. Retten lægger vægt på, at de fire spændstroppedele er skåret over, således at de ikke blot er kommet fri af ubåden, men også skåret over i den løkke, de havde været spændt i. Retten finder det bevist, at to af spændstroppedelene passer med de to rester af spændstroppe, der blev fundet i ubåden under bænken. Retten finder det efter en samlet vurdering af tiltaltes forklaring til politirapport den 14. oktober 2017 og vidneforklaringerne ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen, hvorefter spændstroppedelene under bænken skulle have været anvendt til at fastspænde en lejder. Endelig har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke har givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor spændstropperne var skåret i stykker og dele af dem var forsøgt skjult på havbunden sammen med afdødes tøj.
Læsioner på Kim Wall
Retten lægger endvidere vægt på, at der på afdødes torso og afdødes hoved er fundet spor efter tegn på vold i levende live på henholdsvis højre sædeballe og ved højre kæberand, idet der er fundet et område med underhudsblødninger på højre kæberand og på højre side af halsen, hvilket mærke havde et karakteristisk udseende, som gav mistanke om, at det var påført ved at en genstand havde trykket mod området.
Derudover blev der på torsoen fundet tegn på vold opstået omkring dødens indtræden eller kort tid efter i form af et stiksår på brystkassens forside med stiklæsion gennem brystbenet, en række stiksår og snit-/stiksår på de ydre kønsdele, fire stiklæsioner i vagina og en stiklæsion i den nedre del af bughulen. Retten lægger vægt på, at der påvistes blodudtrædning og mulig blodudtrædning i væv udtaget henholdsvis ved en læsion nær endetarmen og ved en læsion i vagina, samt en blodansamling i det lille bækken.
For så vidt angår ovennævnte skader påført i live eller omkring dødens indtræden eller kort tid efter, har retten lagt vægt på, at det ikke stemmer overens med tiltaltes forklaring om, at afdøde var hel og ikke blødte, før han påbegyndte parteringen om morgenen den 11. august.
Det lægges efter de rets-medicinske undersøgelser til grund, at der er påført afdøde skader på et langt tidligere tidspunkt. Retten lægger vægt på, at der på kønsdelene er mange små læsioner og nogle enkelte dybere læsioner, som ikke har haft nogen betydning i forhold til at sikre, at gasser kunne slippe ud af torsoen, og retten finder, at tiltalte ikke har givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor han har påført afdøde de mange små læsioner på og i kønsdelene, samt de fire læsioner i vagina.
Retten lægger endvidere vægt på, at de dybereliggende læsioner mod kønsdelene ifølge retsmedicinerens forklaring fremtræder som påført af en tynd, lang, rund genstand. Endelig lægger retten vægt på, at der også er fundet blandt andet et koaguleret stænk af blod hidrørende fra afdøde på venstre bryst/skulder på tiltaltes kedeldragt, samt blandt andet koaguleret blod på bagsiden af venstre ærme, på forsiden af venstre bukseben og på bagsiden af venstre bukseben.
Retten har videre lagt vægt på den retsmedicinske udtalelse om, at snitlæsionen på både venstre og højre side af halsen kan have en relevans i forhold til en dødsårsag. Retten har derudover lagt vægt på, at der ved den retsmedicinske undersøgelse er fundet forandringer, som kan ses ved akut luftoverfyldning af lungevæv, hvor personen er blevet forhindret i at komme af med udåndingsluften. Dertil kommer, at der på venstre underarm, ved håndleddet, ses spor af et mærke, der kan passe med, at en af de omtalte stroppe har været spændt om håndleddet.
Retten: Peter Madsen dræbte Kim Wall
Retten har sammenholdt oplysningerne om spændstropperne, sporene efter tryk mod ansigt og håndled, karakteren og placeringen af skaderne på og i kønsdelene, oplysningerne om blodstænk og koaguleret blod på tiltaltes kedeldragt med vidnet S`s forklaring om tiltaltes udtalelse den 10. august samt med, at tiltalte har vist interesse for drab og spidning og herunder i 2017 flere gange har søgt på en videooptagelse af en kvinde, der blev slået ihjel ved at få halsen skåret over, senest den 10. august 2017, kl. 00.35.
Efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at tiltalte har dræbt afdøde i sagen.
På baggrund af ovennævnte oplysninger sammenholdt med, at afdøde er blevet afklædt, og at trusserne og strømpebukserne ikke blev fundet sammen med de øvrige beklædningsgenstande, men i ubåden, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte har fastholdt afdøde med spændstropper, og at han har påført hende de mindre læsioner på kønsdelene og i hvert fald nogle af læsionerne i vagina på et tidspunkt, mens hun stadig var i live. Retten finder, at tiltalte i dette omfang har gjort sig skyldig i andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter.
Retten finder det endelig i overensstemmelse med tiltaltes erkendelse bevist, at tiltalte i forbindelse med parteringen af liget har gjort sig skyldig i usømmelig omgang med lig.
Tiltalte findes således skyldig i forhold 1-2 i overensstemmelse med tiltalen og i forhold 3 i ovennævnte omfang.
Overtrædelse af søfartsregler
For så vidt angår forhold 4-6 har retten lagt vægt på de fremlagte oplysninger om afstanden mellem ubåden og Ternvag, da ubåden var tættest på Ternvag. Retten har endvidere lagt vægt på, at sejladsen med UC3 Nautilus foregik uden lanterner og uden brovagt i et farvand, hvor sejlrenden for store skibe er smal. Retten har på den baggrund fundet, at sejladsen er foretaget i strid med godt sømandskab, og at der ved sejladsen blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred hos mandskabet på Ternvag. Retten har endvidere lagt vægt på tiltaltes erkendelse af forsætligt at have sænket ubåden.
Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af lov om sikkerhed til søs …
Frikendt for at udsætte besætning for fare
Retten har lagt vægt på vidnet G´s forklaring om sine observationer fra Ternvag og hans og hans kollegers reaktion herpå, sammenholdt med oplysningerne om den skønnede afstand mellem ubåden og Ternvag, da ubåden var tættest på Ternvag. Retten har på denne baggrund ikke fundet det bevist, at en eller flere personer har været udsat for en så konkret, nærliggende fare for liv eller førlighed, at forholdet er omfattet af straffelovens § 252.
Tiltalte frifindes derfor for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 252.
Tiltalte Peter Madsen straffes med fængsel på livstid
Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt, at der er tale om et kynisk og planlagt seksuelt overgreb og drab af særdeles brutal karakter på en tilfældig kvinde, der i forbindelse med sit journalistiske arbejde havde taget imod et tilbud om en sejltur i tiltaltes ubåd.
Konfiskation
Særligt for så vidt angår konfiskation af ubåden med indhold bemærker retten, at retten ikke har fundet grundlag for at tage stilling til de enkelte dele, der måtte være blevet fundet i ubåden, og som ikke specifikt er fremhævet i anklagemyndighedens påstand om konfiskation. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte forsætligt havde sænket ubåden med det pågældende indhold og i den forbindelse må anses for at have opgivet dette.
Erstatning
For så vidt angår det af afdødes forældres fremsatte krav om godtgørelse, har retsformanden fundet, at der ikke efter erstatningsansvarslovens § 26a er grundlag for at yde godtgørelse til forældrene. Der er herved lagt vægt på afdødes alder og på, at hun – på trods af opretholdelsen af folkeregisteradresse hos forældrene – reelt var fraflyttet hjemmet for flere år siden. Det af forældrene oplyste om den fortsatte særdeles gode forbindelse mellem dem og datteren findes ikke at udgøre en sådan helt særlig tilknytning til datteren, at det kan føre til et andet resultat.
Påstanden om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a til afdødes tidligere samlever tages efter retsformandens bestemmelse til følge med 120.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbets størrelse er der lagt vægt på forbrydelsens meget voldsomme karakter og det lange forløb efter afdødes forsvinden, hvor man ad flere gange fandt dele af afdøde.
Påstanden om erstatning til Søfartsstyrelsen tages til følge som nedenfor bestemt.
(Kilde: Domstol.dk / Tekst: Allan Andersen)
