Arkivfoto
NYKØBING: Musik og knallertkørsel udløste trusler på livet, da en 32-årig mand røg i flæsket på en 16-årig dreng.
Egentlig blev en patrulje sendt af sted på grund af høj musik og knallertkørsel lørdag aften klokken 21.04, men da patruljen nåede frem til Engboulevarden ændrede billedet sig en hel del.
På stedet havde en 32-årig lokal mand havde truet en 16-årig mand på livet og ydermere benyttet lejligheden til at beføle en veninde til den 16-årige.
Den 32-årige mand blev anholdt og sigtet for trusler på livet, og da det viste sig, at han også havde en klump hash på sig, blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.