Kunde smed flasker efter personalet i Fakta


Arkivfoto


Politiet blev mandag morgen tilkaldt til Fakta på Apotekervænget i Sakskøbing, hvor medarbejderne tilbageholdt en kunde, der havde kastet med ølflasker.

Kunden, en 56-årig mand fra byen var tidligere blevet bedt om at holde sig væk fra butikken på grund af dårlig opførsel, men det rettede han sig således ikke efter mandag morgen.

Da en medarbejder fulgte ham ud, smed han flaskerne efter hovedet på medarbejderen, dog uden at ramme.

Den 56-årige blev anholdt klokken 8.28 og sigtet for forsøg på vold, og efter en kort afhøring blev han løsladt igen klokken 9.08.