Kampklædt politi er rykket ud i Albertslund


Politifolk er sent mandag eftermiddag i aktion i et boligkvarter i Albertslund.

Med trukne pistoler og med skjolde beredte de sig tilsyneladende på at trænge ind i en lejlighed i Morbærhaven, oplyser TV 2 Lorry.

På Twitter siger politiet umiddelbart ikke noget om baggrunden. I stedet skriver man, at man er rykket ud “i forbindelse med et mistænkeligt forhold”.

/ritzau/