Arkivfoto
AARHUS: En 27-årig mand fra Rumænien blev onsdag eftermiddag kl. 14.09 anholdt, da han sad og tiggede på Strøget i Aarhus.
Manden sad med et plastikkrus foran sig, mens flere personer veg udenom. Han blev derfor anholdt og sigtet efter den nye bestemmelse om tiggeri på gågader o.lign.
Patruljen kunne kende den 27-årige fra den 4. april, hvor han blev anholdt for det samme.
Også her blev han fremstillet for retten, hvor han fik en straksdom på to ugers ubetinget fængsel. Han fremstilles i dag kl. 13.00 i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.