29-årig mand varetægtsfængslet for påsatte brande


RINGSTED: En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet for brandstiftelse, natten til lørdag. Flere brande blev antændt på Nørregade i Ringsted, og beboere måtte evakueres.

Natten til lørdag, kl. 00.04, rykkede brandvæsnet og politiet ud til flere brande i affaldscontainere og en aviscontainer tæt på flere beboelsesejendomme i Nørregades nordlige ende. Det viste sig, at brandsteder var fordelt over fem områder ved flere adresser.

Da den første indsats fra brandvæsnets side var afsluttet, var der pludselig ildebrand/røgudvikling i kælderen under en beboelsesejendom. Dette medførte evakuering af beboere i flere opgange til et nærliggende hotel, hvor beboerne fik midlertidigt ophold under brandvæsnets indsats og politiets undersøgelser på stedet.

Personale fra et par ambulancer kontrollerede beboere for eventuel røgforgiftning. Ingen kom fysisk til skade ved branden, men nogle politifolk blev også kontrolleret for eventuel røgforgiftning.

Efterforskning af de mange brande inden for et snævert geografisk område gik straks i gang den følgende den følgende morgen. Ud fra de indledende undersøgelse kunne politiet foreløbigt konkludere, at der kunne være tale om påsatte brande.

Under efterforskningen og bevogtningen på brandstedet fik politiet pludselig øje på en mand, som politiet havde modtaget oplysninger om havde opført sig mistænkeligt ved brandstederne.

Politiet besluttede sig til at foretage anholdelse af den mistænkte – en 29-årig mand fra Ringsted – som blev sigtet og afhøring til brandsagerne.

Mistanken mod manden var så stor, at anklagemyndigheden besluttede at fremstille den 29-årige i grundlovsforhør som sigtet for brandstiftelsen. Ved grundlovsforhøret blev den 29-årige varetægtsfængslet til den 3. maj 2018. Brandstederne er weekenden blevet bevogtet af hjemmmeværnet, og kriminalteknikere vil mandag foretage tekniske undersøgelser på stederne for at sikre spor.