Kraftig gårdbrand: Stråtag står i flammer


STENLØSE: En trelænget landejendom på Almagerbakke står lørdag eftermiddag i flammer, og slukningen generes af den kraftige vind.

Frederiksborg Brand og Redning er lørdag eftermiddag kl. 13.48 sendt afsted til en stor gårdbrand i Stenløse. Flere stationer er indsat på stedet, herunder Farum, Ballerup, det frivillige beredskab og beredskabsstyrelsen.

Brandårsagen er ukendt, men ifølge kilder på stedet er skaderne massive omkring pårdens fyrrum hvor taget er fuldstændig kollapset og styrtet ned i ejendommen.

Brandvæsnet kæmper mod ilden med bla. en Cobra skæreslukker som skyder vand ind i stråtaget under så voldsomt tryk at det kan skære direkte gennem betonvægge. Ilden hærger dog overalt i gårdens bygninger, og skal bla. også have haft fat i en del af bevoksningen i gårdens baghave.

Det er endnu ukendt om der er personskade ved den voldsomme brand.