Arkivfoto
Selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) ifølge loven skal slette følsomme personoplysninger, senest 15 år efter at de er indsamlet, overføres en ukendt mængde i stedet til en anden, hidtil hemmelig database.
Her kan agenter se oplysningerne, der burde være slettet, hvis PET-chefen giver lov. Det skriver Politiken.
PET skriver i en mail til Politiken, at “PET har kun i meget, meget få tilfælde tilgået det bevaringsværdige materiale” som led i en efterforskning. Hvor ofte det er, oplyses ikke.
PET er ikke forpligtet til at spørge andre om lov, når man tilgår materialet. Men Tilsynet med Efterretningstjenesterne indgik i 2015 en aftale om, at PET orienterer tilsynet, når arkivet bliver brugt.
PET kalder det “logisk sletning” i en aktindsigt, som Politiken har fået.
Det er et smuthul i arkivloven, der giver PET mulighed for at beholde oplysninger, der skulle være slettet.
Chefjurist i Amnesty Claus Juul kalder det en absurd juridisk konstruktion:
– Det er ren George Orwell at kalde det “logisk sletning”, for det er hverken logisk eller en sletning. Det er en flytning af data fra ét arkiv til et andet arkiv, som de så låser og giver PET-chefen nøglen til, siger han til Politiken.
/ritzau/
