Arkivfoto
En 52-årig mand fra det nordlige Djursland er torsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for voldtægt og vold mod en 51-årig kvindelig samlever.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jes Frederiksen.
– Manden er sigtet for at have udøvet vold og voldtægt mod en kvinde, han har boet sammen med. Det er hende, der har anmeldt episoden.
– Jeg kan ikke sige noget om karakteren af volden, siger Jes Frederiksen.
Den 52-årige mand blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han har ikke valgt at kære kendelsen, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/