Arkivfoto
VORDINGBORG: To sigtet for biltyveri og ulovlig våbenbesiddelse efter standsning af et stjålet motorkøretøj.
I forbindelse med en almindelig patruljering på Prins Jørgens Alle i Vordingborg opdagede et par betjente en varebil, der var efterlyst som stjålet fra en adresse i Herlev.
Bilens fører var identisk med en 30-årig mand fra Søborg og hans passager, en 21-årig mand fra Roskilde, blev begge anholdt og sigtet for tyveri af varevognen. Politiet ransagede rutinemæssigt bilen, og fandt her et baseballbat og en ulovlig kniv, og derfor blev de to mænd også sigtet efter våbenloven.
Den 21-årige passager fik desuden en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt kokain på ham.