Svensk mand omkom i havnen i Skagen


Arkivfoto


En svensk mand mistede livet sent søndag aften i Skagen, da han faldt i vandet fra en fiskekutter, skriver TV2 Nord.

Den 74-årige mand blev fundet livløs i vandet, og en helikopter fløj ham til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Sammen med en ven var han sejlet til Skagen på kutteren, som skulle repareres i Skagen, skriver TV2 Nord. Det var vennen, som slog alarm.

/ritzau/