Arkivfoto
KOLDING: En 27-årig mand er natten til mandag blevet stukket flere gange med en kniv i en lejlighed på Frederik 7. vej.
Kl. 04.25 mandag morgen blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en lejlighed i Kolding på Frederik 7. Vej, hvor en 27-årig mand var blevet stukket flere gange med hvad politiet formoder var en kniv.
En borger havde hørt støj fra lejligheden, og kontaktede derfor politiet, det viste sig at gerningsmanden ikke længere var tilstede.
En mand er set forlade stedet omkring gerningstidspunktet. Denne mand vil politiet meget gerne i kontakt med. Han beskrives således: A; mand, 170-175 cm høj, iført mørk jakke, hvide bukser og mørk kasket.
Sydøstjyllands Politi er i gang med en større efterforskning af hændelsesforløbet, og med tekniske undersøgelser af gerningsstedet.
Sydøstjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med personer, der har hørt noget eller set noget i nat, med den nævnte mand, eller nogle, der kan oplyse, hvem han er. Også andre oplysninger i relation til hændelsen i nat i Kolding har stor interesse.
Kontakt politiet på 114.