Dumt: Butikstyv ødelagde to trøjer


Arkivfoto


AARHUS: En 30-årig mand blev mandag kl. 14.30 taget på fersk gerning, da han stjal tøj fra Magasin på Immervad i Aarhus – eller rettere forsøgte på det.

Manden gik ind i et prøverum, hvor han forsøgte at få alarmen af to trøjer. Den ene trøje blev så ødelagt ved forsøget, at han efterlod den i rummet, mens han tog en anden ind under sit eget tøj og gik ud af butikken.

En vagt havde dog luret mandens trick, og han fik derfor tilbageholdt den 30-årige, indtil politiet kom frem. Han fik en sigtelse for tyveri og et erstatningskrav fra butikken på begge trøjer, da han også havde ødelagt den anden trøje ved at rive alarmen ud.