Gerningsstedet på Korsdalsvej i Rødovre
En mand måtte have livgivende førstehjælp efter et groft overfald mandag aften på Korsdalsvej i Rødovre, det skriver eb.dk
Der har angiveligt været tale om et voldsomt slagsmål.
– Vi får en melding om, at et slagsmål er i gang. Og vi kan senere konstatere, at det må have været et alvorligt slagsmål, eftersom vi kan bekræfte, at en person lige nu får hjertemassage på stedet, siger Thomas Christensen til Ekstra Bladet.
To andre personer er angiveligt også kommet til skade, idet der er kørt tre ambulancer fra stedet med udrykning.
Politiet oplyser desuden, at en bil er set køre fra gerningsstedet på Korsdalsvej 127 med høj fart.
Det er endnu uoplyst om der er brugt våben under overfaldet.