Tre anholdt i sag om organiseret biltyveri


Arkivfoto


Tre personer er anholdt i en sag, som efter Ritzaus oplysninger drejer sig om organiseret tyveri af biler.

De tre bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus fredag.

Det er efterforskningsfællesskabet Særlig Efterforskning Vest, som beskæftiger sig med organiseret kriminalitet på tværs af de vestdanske politikredse, der har efterforsket sagen.

Her oplyser efterforskningsleder Brian Voss Olsen, at der vil blive udsendt en pressemeddelelse om sagen, når grundlovsforhøret er færdigt. Indtil da ønsker han ikke at fortælle yderligere om sagen.

/ritzau/