Reddet op af vandet: Niårig dreng gik gennem isen


Foto: Beredskab Øst via Twitter.


En niårig dreng gik onsdag gennem isen, men blev reddet op af vandet af redningsfolk.

Drengen gik gennem isen i Torneroseparken i Herlev.

Efter drengen var reddet op, blev han holdt varm af politiets patrulje, indtil en ambulance kørte ham på hospitalet.

Politiet oplyser, at meldingen fra skadestuen er, at drengen ikke fejler noget.

Drengen er forenet med sin mor og er naturligvis noget forskrækket, men ved godt mod.