OVERBLIK: Strafzoner og gymnasier i regeringens ghettoudspil


Arkivfoto


Intentionen med regeringens ghettoudspil er med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) egne ord at “afvikle ghettoerne helt”.

Nogle elementer er allerede offentliggjort. Her kan du se hvilke:

Skærpede strafzoner:

* Regeringen vil give politiet mulighed for at oprette strafzoner, hvor straffen for kriminalitet fordobles.

* En skærpet strafzone kan oprettes af politiet i en ekstraordinær situation i det pågældende område. Der skal være en særlig grund til at oprette en zone.

Kriminelle lejere:

* Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de seneste fem år.

* Det skal desuden blive lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.

Datadeling i udsatte boligområder:

* Kommunerne skal have lettere adgang til oplysninger om borgere i de udsatte områder.

* Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.

* Overholder personale ikke underretningspligten, skal man kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Færre kontanthjælpsmodtagere:

* Hvis en modtager af kontanthjælp flytter til et af boligområderne på regeringens ghettoliste, skal vedkommende trækkes i sin ydelse.

* Samtidig skal kommuner forbydes at henvise kontanthjælpsmodtagere til boligområderne.

Børn fra udsatte boligområder i daginstitution:

* Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.

* Daginstitutioner må højest optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Belønning til kommuner:

* Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får en kontant belønning.

* Det udløser også kroner og øre, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer end gennemsnittet i af den samme gruppe året før.

Fordeling af gymnasieelever med udenlandsk baggrund:

* Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.

* Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.

Kilder: Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Politiken, og TV2.

/ritzau/