Retten slår fast: Mand bortførte børnehavepige og misbrugte hende seksuelt


Arkivfoto


En 33-årig mand er skyldig i at have bortført en pige fra en institution i Aarhus og efterfølgende forgrebet sig på hende.

Det afgør Retten i Aarhus fredag eftermiddag.

Den 33-årige var tiltalt for at have bortført pigen ved at løfte hende over hegnet fra en børnehave i det vestlige Aarhus 14. juni sidste år.

Efterfølgende kørte han hende hjem til sig selv, hvor han forgreb sig på hende.

Der blev blandt andet fundet dna-spor fra den tiltalte på pigens krop, ligesom der blev fundet tegn på sædvæske flere steder på hende.

Den 33-årige har erkendt at have bortført pigen. Men han har nægtet ethvert seksuelt overgreb mod pigen.

/ritzau/