23-årig dræbt i voldsomt frontal-sammenstød


To biler hamrede mandag frontalt sammen i en voldsom ulykke, hvor en 23-årig mand blev dræbt.

Ulykken skete klokken 17:16 i krydset ved Hovedvejen og Jegstrupvej i Hasselager ved Aarhus i Østjylland.

De to biler stødte sammen frontalt, oplyser politiet.

Den ene part, en 23-årig mand blev dræbt i ulykken. Den anden part er sluppet uskadt.

De pårørende er underrettet.