Arkivfoto
Det er meget kritisabelt, at personfølsomme men irrelevante oplysninger om uskyldige borgere kan ligge i årevis i registrene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det siger formand Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.
Men det er konsekvenserne af en knap et år gammel ændring af PET-loven vedtaget af regeringen samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Det skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne selv i et høringssvar til Justitsministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge tilsynet er beskyttelsen mod irrelevant registrering af personfølsomme oplysninger “i det væsentlige reelt er sat ud af kraft”. Fordi PET kan gemme oplysninger om mange tusinde borgere, selv om de ikke er under hverken efterforskning eller overvågning.
– PET har en meget bred hjemmel til at indsamle oplysninger om borgerne. Derfor er det meget kritisabelt, at PET ikke længere er forpligtet til at slette de overflødige oplysninger, siger Jesper Lund til Ritzau.
– Konsekvensen er, at PET ophober oplysninger om en stor del af befolkningen, uden at de mistænkt for noget som helst.
Hvordan står borgernes retssikkerhed i det?
– Jamen, borgernes retssikkerhed indgik slet ikke i de overvejelser. Det var alene hensynet til PET, der var afgørende for det flertal i Folketinget, som vedtog loven, siger han.
At det skete, skyldes ifølge Jesper Lund i høj grad økonomiske hensyn, selv om PET de senere år er tilført mange ekstra midler.
– Det handlede om at spare. PET havde ikke it-systemer, der var i stand til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, og så fik de lov til at beholde det hele, siger Jesper Lund.
Men for IT-Politisk Forening, der arbejder for at modvirke den stigende overvågning i samfundet, er der kun en vej.
– Folketinget skal rulle lovændringen, man lavede i 2016, tilbage og sørge for, at PET anskaffer nogle tidssvarende it-systemer. De skal gøre det nemmere at slette de oplysninger, der ikke længere er relevante for PETs arbejde, siger Jesper Lund.
/ritzau/
