En anholdt: Walid Iyad Jared eftersøges fortsat efter våbenfund


Foto: Politiet


Syd- og Sønderjyllands Politi foretog, i samarbejde med Særlig Efterforskning Vest (SEV) og Østjyllands Politi, lørdag anholdelse af Ali Taleb Abu-Stetieyh, som den 20. december 2017 blev efterlyst i medierne i forbindelse med et skyderi på Stengårdsvej i Esbjerg den 14. september 2017.

Ali Taleb Abu-Stetieyh blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og politiet har derfor i øjeblikket ikke flere kommentarer til grundlovsforhøret eller efterforskningen.

Fortsat efterlyst
Ved efterlysningen i medierne af Ali Taleb Abu-Stetieyh den 20. december 2017 blev også 21 årige Walid Iyad Jared efterlyst i forbindelse med fund af skydevåben den 18. oktober 2017 på Stengårdsvej i Esbjerg.

Walid Iyad Jared er endnu ikke anholdt.

Politiet modtager derfor stadig gerne henvendelser såfremt nogen ser Walid Iyad Jared, eller i øvrigt har oplysninger omkring hans færden eller opholdssted.

Walid Iyad Jared beskrives som: A; mand, 170 cm. høj, Almindelig af bygning, Mørkt kortklippet hår.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.