Arkivfoto
SVOGERSLEV: Mandag aften kl. 22.00 blev der slået alarm fra Netto på Brønsager, idet der netop havde været røveri hvor der var truet med en kniv.
En gerningsmanden havde truet personalet med en kniv og fået udleveret et mindre kontantbeløb. Han stak herefter af via Svogerslev Hovedgade.
En patrulje meddelte kl. 22.25 at de havde anholdt gerningsmanden, der havde både penge og kniv på sig ved anholdelsen.
Manden havde ligget i en have og forsøgt at gemme sig uden held.
Den anholdte er en 21-årig mand fra Kirke-Såby. Han er fortsat anholdt,og politiets jurister vurderer tirsdag, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.