22-årig brækkede ben på 45-årigt voldsoffer


Arkivfoto


STENLILLE: Lørdag klokken 12.06 fik politiet en anmeldelse om kvalificeret vold på en adresse i Stenlille.

En 22-årig mand havde slået, sparket og trampet på en 45-årig mand, så den 45-årige kom slemt til skade og måtte på sygehuset. Her fik han konstateret brud på lårbenet.

Den 22-årige mand med adresse på Langeland blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han blev løsladt lørdag klokken 20.45.