Spritbilist drønede over helleanlæg og tre røde lys


Arkivfoto


AALBORG: En borger kontaktede politiet natten til torsdag kl. ca. 01.20, da han undrede sig over, at en forankørende bilist kørte meget slingrende bl.a. igennem Limfjordstunellen.

Patruljen rykkede ud og fik standset bilisten, der indtil han blev standset, havde nået at køre over et helleanlæg, at køre over for rødt lyst 3 gange samt også havde overhalet i Limfjordstunellen, selvom der var overledning og kun én vognbane i hver retning.

Patruljen anholdt bilisten, der fik et lift ind til Aalborg Politigård til en blodprøveudtagning, der skal afklare, hvor mange promiller han havde samlet sammen.