Kastede kanonslag i tunnel og fik øretæver


Arkivfoto


HILLERØD: En mand kastede et kanonslag fra sig i en tunnel – og fik en større røvfuld ud af det.

En mand gik natten til mandag kl. 01.40 ind i tunnellen under Slangerupgade, her kastede han et tændt kanonslag fra sig i tunellen – det viste sig at være en skidt idé.

Tæt ved der hvor kanonslaget landede, stod en gruppe unge af anden etnisk oprindelse end dansk, og de delte ikke glæden ved braget fra kanonslaget med manden fra Hillerød, som havde kastet det.

Tværtimod opfattede de situationen som at manden direkte havde kastet det imod dem, og hidsede sig op overfor manden som endte med at blive slået i jorden, hvorefter han blev sparket på både kroppen og i hovedet.

Manden endte med at blive afhentet af en ambulance, og bragt til behandling på skadestuen.