Arkivfoto
To biler er tidligt fredag morgen kørt sammen ved den vestsjællandske by Rye mellem Gørlev og Høng.
Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
– Uheldet skete i forbindelse med en overhaling af en lastbil, hvor de to biler så ramlede sammen, lyder det fra vagtchefen
En person i hver bil er fastklemt efter uheldet, men deres tilstand er endnu ukendt, lyder det fra politiet.
Gørlev Landevej er spærret som følge af uheldet.
– Vejen er spærret derude på grund af bilerne, der er på kryds og tværs på vejen. Så vejen er helt lukket mellem Gørlev og Høng, siger vagtchefen.
/ritzau/